Thailandske messer med fokus på kreativitet og kvalitet

Thailand International Furniture Fair 2015 (TIFF) afholdes dette år fra den 11.-15 marts

Den 11.-15. marts løber Thailand International Furniture Fair 2015 af stablen i Bangkok. Denne gang under temaet Asean Smart Living, der sætter forbrugernes smag og smart design i centrum.

Photo: Corner 43 Decor Co.,Ltd.

365DESIGN retter blikket mod Østen og sætter fokus på asiatiske messer på baggrund af danske designvirksomheders stigende aktiviteter på disse kanter. Flere udstiller i Asien, åbner butikker i større asiatiske metropoler og finder ny inspiration i den anderledes designkultur, man finder der.

Thailand International Furniture Fair 2015 (TIFF) afholdes dette år fra den 11.-15 marts under konceptet ‘Asean Smart Living’. Temaet indikerer, at smart design ikke kun er en konsekvens af nye og friske ideer, men de kan også opfylde forbrugernes personlige smag.

TIFF er en platform for store møbelvirksomheder, producenter, iværksættere, eksportører, importører og designere, der ønsker at fremvise deres nyeste kollektioner og nye innovative  ideer. Messen udstiller møbeldesigns lige fra lokalt håndlavet design til high-end produkter af den bedste kvalitet.

Opdeling af de besøgende
Messedagene er opdelt  i trade days, som ligger fra den 11.-13. marts kl. 10.00-18.00 og public days, som er fra den 14.-15. marts kl. 10.00-21.00.

Trade days er for importører, producenter, handelsvirksomheder, distributører, grossister, detailhandlere, butikker, showrooms, agenter og designere. På de to public days er der åbent for fagbesøgende, lokale detailhandlere, forbrugere og udenlandske turister.

International profil
Sidste år tiltrak messen 220 virksomheder og havde 761 stande fordelt på 30,000 m2, og i løbet af messens fem dage slog 32.540 besøgende og 4.480 trade besøgende vejen forbi TIFF 2014. Størstedelen af de besøgende kom sidste år fra Asien (45 procent) og Asean  (19,84 procent), stærkt efterfulgt af de besøgende fra Europa, som udgjorde 16,27 procent af det samlede antal besøgende.

Messen præsenterer et udvalg af produkter inden for living room, home decor, have-/outdoor møbler, møbler til soveværelset, polstrede møbler og meget mere.

Spændende tiltag på programmet
Messens nye SOOK kampagne, som står for Small Order OK, bestræber sig på at tilfredsstille efterspørgselen efter små projekter, og derfor tilbyder TIFF 2015 messedeltagere muligheden for at møde fremadrettede forretningsforbindelser, eksportører, leverandører, designere og producenter.

Derudover kan man på messen også opleve Design Plant, hvor fremtidens designs fra en ny generation udstilles, I+D Innovation Plus Design Style Cafe, som er en udstilling af møbelkollektioner, der harmonerer med urban livsstil i form af en cafe, 50Up lifestyle, hvor produkter, som opfylder helt særlige sikkerheds- og bekvemmelighedskrav til ældre mennesker, udstilles, og meget mere.

Written by Bettina William Pedersen, Pej Gruppen Trend Institute

Source: 365Design