THAIFEX: World of Food Asia udvider

Af Scandinavian Food & Drink, April 2015

Messen THAIFEX World of Food Asia, der løber ad stablen den 20. til 24. maj, er i år tilbage med hele fire haller, 70.000 kvadratmeter gulv og intet mindre end 1.600 internationale udstillere. Messens mål er at tilbyde de besøgende en bedre messe med mere fokus på hvert enkelt produktsegment

En forventning om mere end 112.000 besøgende har resulteret i en større interesse fra udstillere og en generel udvidelse af messen. Der vil igen i år være besøg af udstillere fra lande som Brasilien, Japan, Korea og Tyrkiet, men der er en forventning om, at der i år også vil være besøg af blandt andet Peru, Mexico og Tyskland.

Et mere skarpt og dedikeret fokus

Som et led i strategien om at tilbyde de besøgende en mere fokuseret oplevelse vil World of Food Service også blive udvidet og vil fremvise de individuelle produktsegmenter i IMPACT Forum Exhibition Hall 9. Showet, der er henvendt til foodservicebranchen blev introduceret sidste år, og det var en stor succes. I år vil programmet blive udvidet med temaer, der har fokus på at forbedre viden, øge færdigheder og tilskynde netværksopbygning. Hele spektret af foodservice vil blive dækket her, med sektioner såsom bageri- og konditiorudstyr, bar- og køkkentilbehør/teknologi, køling og distribution.

Masser af konkurrencer

Sideløbende med World of Food Service vil der blive afholdt kulinariske konkurrencer i verdensklasse. Der skal findes vindere i den asiatiske afdeling af Global Chef Challenges, der består af "Global Chefs", "Global Pastry Chefs" og "Hans Bueschkens Young Chefs Challenge". Derudover er der gensyn med "The Thailand Ultimative Chef Challenge", hvor kokke fra hele Sydøstasien og Indokina kæmper om sejren.

Food Service Forum med fokus på netværk

For at tilskynde til networking blandt de besøgende er en række anerkendte, internationale talere på programmet. Det inkluderer blandt andet Asian Food Franchising Forum, som vil tale om den seneste udvikling og muligheder i branchen. På Food Service Forum vil fødevareeksperter fra Thailand og Indokinaregionen drøfte operationelle områder og introducere nye innovative koncepter. Deltagerne kan se frem til at se nogle af disse koncepter og ideer blive bragt til live igennem omfattende casestudies. Naturligvis vil der også være mulighed for at diskutere disse ideer med kollegae og fagfolk fra den glbale foodservicebranche.

Masser af kaffe på programmet

For kaffefagfolk vil der være mulighed for at dygtiggøre sig ved for eksempel at tilmelde sig træningssessioner hos Boncafe og et SCAE certificeret træningsprogram, der begge bliver ledet af top professionelle i feltet.

Hvis du interesserer dig for kaffe, så må du ikke gå glip af Celebrity Coffee Bar, hvor nykårrede baristamestre fra hele Sydøstasien vil benytte lejligheden til at fremvise deres specielle evner og dele deres kunnen. Et sjovt og funky koncept, Out of the Box by La Marzocco, der også tidligere har fundet sted i blandt andet Stockholm, Milano og Athen, vil blive den største udgave, der nogensinde er blevet afholdt i Asien. Der vil til Out of the Box - eventen blive talt om kaffens arv og effekt på det sydøstasiatiske marked, og blandt emnerne er også udviklingen af barista - samfundet. De besøgende vil kunne overvære talere såsom Andrea Curtarelli, export area manager fra La Marzocco og Charles Kutner, vice president hos Boncafe.

Vel mødt til THAIFEX - World of Food Asia 2015 i Bangkok.

Gratis registrering: Click 

Source: Scandinavian Food & Drink | www.scandinavianfoodanddrink.dk